Kilderne som en blød og tom

som en blød og tom pose

Stedet er ekstremt facinerende og indtagende

Flere gange under læsningen sad jeg helt ude på stolekanten

“Der er noget fortryllende over Véronique Ovaldés skrivestil

mere end hun viser

Kilderne som en blød og tom"Grdspladsen er tom. Huset er aflst. Claire ved, hvor nglen ligger, under en skifersten, bag lnnen, men hun skal ikke ind i huset. Hun skal aldrig derind igen. Hun ville vre kommet, om det s havde regnet, om det s havde vret en eftermiddag med koldt og fugtigt rusk, sdan som det kan vre, nr allehelgensdag nrmer sig, men hun er heldig; det er njagtig, hvad hun tnker, at hun er heldig med oktoberlyset, grdspladsen, lnnen, gyngen og Santoire flodens